Profil 3.jpg

Info

 

Om mig

 

Jeg hedder Jacob Rask Nielsen. Jeg er cand.mag. i engelsk, litteraturanalyse og kulturformidling fra Københavns Universitet og lokomotivfører for DSB. En lidt usædvanlig kombination. 

Jeg arbejder en del med forskellige former for tekst og tegning. Det har jeg gjort næsten hele mit liv. Det har bl.a. resulteret i en god stak bøger, tegneserier, plakater og et enkelt kortspil. Jeg arbejder også som freelance oversætter.

Fra 2008 til 2011 havde jeg mit eget forlag, Forlaget Tjubang. Her har jeg udgivet størstedelen af mine bøger. Men jeg er også udkommet på Gyldendal og Forlæns.

Har du et spændende projekt, som mangler én som mig, så kan du bare skrive eller ringe. 

 
 

Skriv til mig

Ring til mig

Køb mig

Se mig

 
 

 

Anmeldelser:

 

Exodus

"På sin egen grovkornede måde nærmer Rask Nielsen sig den ny amerikanske seriegrafiks virkninger, med forstørrede eksplosionspiktogrammer på geometrisk mønstrede opart-baggrunde. Først enerverende. I længden besættende." Søren Vinterberg. Politiken.

"... det er fortalt med en veloplagt replikbehandling og befriende fortælleglæde." Benni Bødker. Information.

"Personlighed, humor, action, gys, romantik og i det hele taget en blændende underholdende historie." Janus Andersen. Fortællingen.dk

"Her er tale om en udgivelse, der fænger fra start til slut." Ulf Reese Næsborg. Tegneseriesiden.dk

"... fremragende og underfundig underholdning fortalt med en overrumplende, enkel og effektiv stil." Jakob Krogsøe. PlanetPulp.dk

"En lovende dansk tegneserietegner i hastig udvikling." Mattias Wivel. Metabunker.dk

"Exodus er et hurtigt, men effektivt fix til den hjernehungrende læser. Køb den!" Christian Jess Mark. Litteraturnu.dk

"Jacob Rask Nielsen har tegnet en forrygende zombie-historie." Jette S. F. Holst. Gyseren.dk

Professor Finkelsteins Fantastiske Robotter

"Det er – som man ser – rigtigt veloplagt og med nok sjove og seje indfald til, at man er mere end fanget bogen igennem – man skal hele tiden lige se, hvad den næste robot kan, og hvordan den ser ud. Og man bliver hele tiden belønnet at nye, sjove påfund på ethvert nyt opslag." Ulf Reese Næsborg. Fortællingen.dk

Cowboy Joe - Verdens Sejeste Cowboy

"Sproget er flydende og livligt, ideerne gnistrer veloplagt, og illustrationerne er lige i øjet. En oplagt bog at læse højt, hvis man altså kan lave nogle overbevisende skyde-, bøvse- og pruttelyde. Ellers kan man overlade den del til sine børn, der så passende kan øve sig på at blive lige så seje som Cowboy Joe." Ulf Reese Næsborg. Fortællingen.dk

"Jeg er tilhænger af bogens skrupskøre, indimellem platte, humor. Og det vil mange, måske især drenge, imellem ca. 5 og 10 år også være." Bo Knudsen. Lektørudtalelse.

Carlo Garn og Spøgelset

"Jacobs meget personlige tegninger og fantastiske ideer næsten hopper ud af bogen og man glæder sig til at bladre, så man kan se hvad der nu sker af vilde ting." Ulf Reese Næsborg. Fortællingen.dk

"Carlo og vennerne er glimrende og fornøjeligt selskab, og både sprogligt og visuelt er der drøn på. Bogen er propfuld af gakkede stavrim, kraftudtryk og anden sprogglæde, og Rasks streg er virkelig både stilsikker, stilbevidst ... og selvstændigt original. Bestemt grafisk forfriskende." Emil Blichfeldt. Serieland.dk

Familien Firling og Rejsen til Zambukistan

"...en hurtigt læst og grumme underholdende tjubang-historie, der burde kunne løfte humøret hos selv den kedeligste læser." Janus Andersen. Fortællingen.dk

"Det er en helt igennem fantasifuld, vanvittig og overdrevent humoristisk historie, der i sin genre mest minder om en tegneserie." Tove Delica. Lektørudtalelse.